Cupra Born og Cupra Tavascan er sat ned i pris på tværs af programmet. Born Plus falder 100 kr./md., Born Endurance 200 kr./md., og på Tavascan Endurance falder den månedlige ydelse op til 300 kr./md. ved den høje udbetaling. Samtidig er der kommet to nye indgangsvarianter: en Born med 190 hk og en Tavascan Plus med 190 hk og 58 kWh-batteri.
Den laveste månedlige ydelse finder man nu på Tavascan Plus 190 hk, der starter på 2.495 kr./md. ved 39.995 kr. i udbetaling og 10.000 km/år. Den nye Born 190 hk ligger på 2.795 kr./md. ved 29.995 kr. i udbetaling, mens Born Plus koster 3.395 kr./md. ved 14.995 kr. i udbetaling. Tavascan Endurance er nede på 2.895 kr./md., og den mere udstyrede Adrenaline på 3.495 kr./md. Alle aftaler løber 48 måneder.
Cupra har samtidig ændret udbetalingstrinnene på Born. Det tidligere trin på 34.995 kr. er erstattet af 29.995 kr., og der er kommet et nyt lavt trin på 4.995 kr. til dem, der vil holde udbetalingen nede. Born Plus og Born Endurance kan nu vælges på tre forskellige udbetalingsniveauer mod tidligere to.